Sådan accepterer du
et jobtilbud
Godt klaret! Du har lige fået tilbudt et job og klaret hvert skridt med bravour! Men nu gør du dig måske nogle overvejelser – for er det drømmejobbet? Har du fået flere jobtilbud, og er i tvivl om hvordan du skal forholde dig? Har du kommet til at sige ja, før du læste kontrakten igennem? Vi gennemgår de scenarier, som mange typisk oplever i forbindelse med et jobtilbud – og guider dig på vejen til dit nye drømmejob.
Indhold:
Forestil dig følgende scenario
Du er til anden samtale til det job, du har satset på. Da mødet er ved at være slut, tilbyder din kommende arbejdsgiver dig jobbet på stedet. Takker du ja med det samme, eller viser du din glæde og siger at, du er 99,9 % sikker på, at dit svar er ”ja”, men at du gerne lige vil sove på det?
Her er der ikke noget rigtigt eller forkert svar. Ingen af mulighederne er forkerte. Du er måske fuldstændig sikker på, at du vil have jobbet såfremt kontrakten er i orden. Men hvis du ikke er, skal du ikke være bange for at spørge om tid til at overveje dit svar. Hvis dette er tilfældet, så aftal med intervieweren hvornår du vil vende tilbage med et endeligt svar (gerne hurtigst muligt og indenfor nogle få dage). Interviewere forstår godt dit behov for at afveje fordele og ulemper en sidste gang. Det vigtige er, hvordan du agerer, efter du har accepteret tilbuddet.
Hvordan takker man ja til et job?
Medmindre, du er helt sikker på, at du gerne vil have jobbet, er det altid en god idé at bede om lidt betænkningstid. Det giver dig lidt frirum til at reflektere over dine tanker og mærke efter.
Det kan være at det nye jobtilbud, har givet en realisation af, at det er nu er en realitet, at du skal skifte job, og du begynder at tvivle. Er du klar til at skifte job og arbejdsgiver? Kommer du til at savne dine kolleger? Det er normalt at tvivle. Derfor er det en god idé, at du tager dig lidt betænkningstid og reflekterer over, hvorfor det var du havde interesse nok til at søge jobbet eller takke ja til en jobsamtale.
Derefter kan du overveje, om der er et godt match. Du har været igennem jobsamtalerne, så du sidder med en bedre indsigt i stillingen og virksomheden, hvilket burde stille dig bedre overfor spørgsmålet: Er vi et godt match? Og det gælder både ift. kulturen i virksomheden og selve stillingen.
Overvej følgende inden du takker ja:
-
Stol på din mavefornemmelse.
-
Hvorfor er du interesseret i jobbet og virksomheden?
-
Hvad tiltrækker dig ved jobbet og virksomheden?
-
Er du klar til at skifte job og arbejdsplads?
Er du bare henrykt og kan ikke vente med at starte det nye kapitel af dit arbejdsliv, så er det bare at takke ja med det samme.
Skifter du fra et job til et andet, kan vi anbefale, at du holder kontakten med din nye arbejdsgiver løbende. Send dem en e-mail, eller giv dem et ring. Din nye chef vil måske endda invitere dig ud på en teamdrink, så du kan møde dine fremtidige kolleger, og er det tilfældet, skal du gøre en indsats for at komme. Hvis det ikke bliver foreslået, kunne du måske lufte idéen?
En måned (mindst) er lang tid at vente på at begynde i dit nye job, og jo mere du kan lære om, hvem der er hvem i din afdeling i den tid, desto nemmere bliver det på din første arbejdsdag. Husk: Det er ikke sikkert, at din nye chef lige tænker på at tage dig med til et socialt arrangement, men vær' ikke bange for selv at være proaktiv. Han eller hun vil højst sandsynligt blive imponeret over dit initiativ og din lyst til at passe ind i det nye miljø og din iver efter at starte nyt job.
Som du kan se, er der en grad af etikette forbundet med hvert trin i at få et nyt job, også når du accepterer tilbuddet og siger op. Hvis du har øje for disse detaljer, burde det skabe tillid til dine handlinger og hjælpe dig med at komme videre og opad i din fremtidige karriere.
Hvis du har brug for flere råd, kan du læse videre på vores side om karriereråd eller vores blog.
Hvornår er et jobtilbud bindende?
Så snart du har sagt ja til et jobtilbud mundtligt, er det som udgangspunkt bindende. Derfor er det en god idé at reflektere lidt, inden du takker ja.
Men du kan først rigtig gøre krav på noget, når det er på skrift. Før det kan du nemlig være svært at bevise.
Kan man sige ja til et job men fortryde?
Har du sagt ja til et job, men har fortrudt? Så er det vigtigt, at du kontakter arbejdsgiveren, så hurtigt som muligt. Har du underskrevet en kontrakt, har du bundet dig til at møde op på første arbejdsdag og vil først kunne sige op derefter. Ønsker du at fratræde stillingen, før du er startet og er du omfattet af funktionærlønnen, kan din nye arbejdsgiver kræve kompensation. Det er sjældent, at det sker, men arbejdsgiveren har loven på sin side.
Hvornår må man sige nej til et job?
Du må altid sige nej til et job. Har du ikke lyst til at gøre det til samtalen, kan du altid bede om tid til at tænke over det, inden du takker ja. Derefter kan du gøre det over telefon eller på mail.
Er du på dagpenge, må du dog kun takke nej, hvis jobbet ikke er relevant, og du fortsat er aktivt jobsøgende. Blot vær opmærksom på, at din A-kasse holder øje med, hvorvidt jobbet er relevant eller ej – så diskuter det altid med din kontaktperson, hvis du er i tvivl.
Du har to jobtilbud, hvad skal du gøre?
Hvis du allerede har et jobtilbud, men også har været i proces et andet sted, og gerne vil afvente deres svar, så er det helt acceptabelt at bede om lidt betænkningstid, og så håbe på, at du bliver kontaktet angående det andet job hurtigst muligt.
For det er værd at bemærke, at hvis du har takket ja, er det som udgangspunkt bindende – derfor er det altid bedst at bede om betænkningstid.
Har du ikke skrevet under på en kontrakt, er det nemmere at fortryde, såfremt du skulle få et jobtilbud fra det job, du går og venter svar på. Har du ikke fået kontrakten, vil det også være nemmere, da der er vilkår, du ikke har kunne tage stilling til, når du ikke har set kontrakten eller forhandlet løn.
Får du tilbudt det job, du gik og ventede på, så vent med at sige det til det andet job, før du har underskrevet kontrakten og er sikker på, at jobbet er dit. Du stiller dog den anden arbejdsgiver i en uheldig situation, hvilket kan være klogt at anerkende, når du giver dine begrundelser for, hvorfor du må fratræde, det job du blev tilbudt og takkede ja til først.
SØG JOB
Ønsker du at tage det næste skridt i din karriere? Klik her og se et overblik over de seneste stillinger vi søger folk til.
REGISTRER DIT CV HOS HAYS
Upload dit CV til vores database, så kan vi hjælpe dig med det næste skridt i din karriere.